Kontakt
Book tid
For akut vurdering samme dag skal du ringe til os, så vi kan visitere det tidspunkt, hvor det er klinisk relevant at se dig.
Videokonsultationer tilbydes via Min Læge-app eller et videolink sendt med SMS.
Lægevagten kan kontaktes uden for vores åbningstid ved ikke-livstruende tilstande, som heller ikke kan vente til normal åbningstid. Lægevagten udskriver ikke vanedannende medicin.
Om Lægehuset
Lægehuset har siden 2012 været en del af Sundhedshuset i Aalborg Øst, tæt på universitetet og det kommende supersygehus. Den 1. januar 2025 skiftede vi navn til "Lægehuset Fyrkilden" for at markere vores tilknytning til lokalområdet og de forandringer, vi har gennemgået. Lægehuset ledes nu af de praktiserende læger Jens Balle og Troels Bachmann. Det øvrige personale fortsætter efter navneskiftet.
Vi er stolte af at kunne tilbyde moderne behandling af høj faglig standard i et område, der frem til juli 2024 var lægedækningstruet. For at sikre tryghed og kontinuitet kan patienter vælge en fast behandlersygeplejerske som kontaktperson. Sygeplejersken er efteruddannet til konsultationssygeplejerske og arbejder tæt sammen med superviserende speciallæger og behandlerassistenter for at sikre optimale patientforløb.
Vis billeder af os
Vi er engagerede i forskning og efteruddannelse og anvender blandt andet ultralydsscanning ved udvalgte undersøgelser. Aktuelt deltager en gruppe patienter i et forskningsprojekt i samarbejde med AaB. Patientdata anvendes aldrig til forskning uden forudgående og specifikt samtykke fra patienten til et klart og veldefineret forskningsprojekt. Læs mere i vores privatlivspolitik.
Personale
Troels Bachmann
Speciallæge
Steffen Holmvard
Speciallæge
Pernille Christensen
Læge
Kristina Balle
Praksismanager
Birgit Byrjalsen
Behandlersygeplejerske
Maria von Würden
Behandlersygeplejerske
Marianne Vinter
Behandlersygeplejerske
Nina Diernæs
Behandlersygeplejerske
Susanne Schmidt
Behandlersygeplejerske
Søs Dechau
Behandlersygeplejerske
Therese Wichmann
Behandlersygeplejerske
Vivi Vestergaard
Behandlersygeplejerske
Anita Hierzmann
Behandlerassistent
Cecilie Christensen
Behandlerassistent
Dorthe Poulsen
Behandlerassistent
Katrine Bisgaard
Behandlerassistent
Kristina Pedersen
Behandlerassistent
Katrine Carlsen
Lægestuderende
Thomas Kæseler
Lægestuderende
Årshjulet
Nogle kroniske sygdomme eller tilstande kræver en eller flere årlige statussamtaler, som kan foregå enten ved fremmøde i lægehuset eller som videokonsultation. Afhængigt af din sygdom kan det være nødvendigt at få taget laboratorieprøver inden samtalen. Hvis du har flere diagnoser, fordeler vi samtalerne om de forskellige lidelser hen over året, så antallet af samtaler holdes på et minimum i overensstemmelse med gældende retningslinjer. Vi opdaterer løbende en oversigt i din journal med tidspunkterne for statussamtaler – dette kalder vi Årshjulet.
Reglerne for statussamtaler kan ændre sig over tid, og derfor kan tilbuddet også ændre sig. Det er dog fortsat vigtigt, at du kontakter os, hvis du oplever en forværring i din sygdom – vent ikke på din næste planlagte statussamtale.
Under samtalerne gennemgår vi din medicin grundigt for at vurdere effekt, bivirkninger og eventuelle interaktioner. Vi anvender også Sundhedsstyrelsens seponeringsliste som en del af vurderingen. Recepter udstedes som udgangspunkt for op til et år ad gangen, men for vanedannende medicin gælder der et lovkrav om fysisk fremmøde, typisk hver tredje til sjette måned. Samtalerne vil i disse tilfælde fokusere på at udarbejde en god plan for en eventuel nedtrapning.
Vacciner
Du kan finde anbefalinger og information om de gratis vaccinetilbud på Statens Serum Instituts hjemmeside.
Listen over selvbetalte vacciner med klausuleret tilskud til bestemte risikogrupper finder du på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Vi tilbyder ikke rejsevaccination, men henviser til Danske Lægers Vaccinations Service. De offentlige anbefalinger kan du læse på Statens Serum Instituts hjemmeside.
Attester
Vi beder dig om at undersøge, hvilken attest du har brug for, inden du bestiller tid telefonisk. Du kan søge på de 161 forskellige attester på attestnøglen her.
Nedenfor har vi listet de hyppigste attester:
Uddannelsesinstitutioner Attester til f.eks. sygeeksamen eller vedrørende ret til SU betales af borgeren selv. Prisen afregnes pr. 15 minutter, men er oftest ca. 625 kr. |
Kørekortattest Medbring briller eller kontaktlinser, hvis du bruger dem – både ved ny-erhvervelse og ved fornyelse. Attesten betales af borgeren selv. Prisen er 625 kr. og inkluderer eventuel diabetesattest eller attest til erhverv. |
Mulighedserklæring Rekvireres og betales af arbejdsgiveren i forbindelse med en sygemelding. Før konsultationen udfylder den sygemeldte første del af erklæringen sammen med arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren er forpligtet til at refundere borgeren, som får en kvittering for udlæg hos os. Prisen er 625 kr. |
Offentlige attester Rekvireres og betales af det offentlige, f.eks. ved sygesager. |
Forsikringsselskaber og pensionskasser Kan anmode om helbreds- og skadesattester, men kun med borgerens samtykke. |
Specialattester Betales som regel af borgeren og afregnes pr. påbegyndt 15 minutter. Betaling sker kontant eller med kort, og der er sjældent mulighed for refusion fra rekvirenten. |
Forskning
Vi er engagerede i forskning og efteruddannelse og anvender blandt andet ultralydsscanning ved udvalgte undersøgelser. Aktuelt deltager en gruppe patienter i et forskningsprojekt i samarbejde med AaB, og andre har tidligere deltaget i forskning ved Center for Almen Medicin, Aalborg Universitet. Patientdata anvendes aldrig til forskning uden forudgående og specifikt samtykke fra patienten til et klart og veldefineret forskningsprojekt. Læs mere i vores privatlivspolitik.
I 2024 inviterede vi Lægemiddelenheden til at vurdere vores lægemiddelordinationer. Under besøget modtog vi stor ros fra Niels Bentzen, klinisk professor ved Aalborg Universitet og modtager af Mahlerprisen, de praktiserende lægers ærespris. Han vurderede os som 'eksemplariske'. For at sikre høj kvalitet og følge med ny viden gennemfører vi løbende interne journalopslag som en del af vores kvalitetssikring.
Tilskud
Generelt tilskud
Mange lægemidler har generelt tilskud, der automatisk træder i kraft ved en årlig egenbetaling på 1.075 kr. (2024). Tilskuddet stiger med udgifterne indtil lægemidlet bliver gratis, efter en samlet årlig omkostning på 4.575 kr. (2024). Visse lægemidler kræver dog, at du opfylder specifikke betingelser (klausuleret tilskud), fx en særlig sygdom eller persongruppe. I disse tilfælde kan vi manuelt markere "Tilskud" på recepten. Du kan finde oplysninger om kravene på dette link.
Enkelttilskud
Hvis et lægemiddel ikke har generelt tilskud, eller hvis klausuleret tilskud ikke kan opnås, kan vi ansøge Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud, hvis særlige sundhedsmæssige kriterier er opfyldt. Private økonomiske forhold indgår ikke i vurderingen, og der må ikke være risiko for misbrug. Tilskuddet gælder billigste kopi. Hvis du vælger en dyrere variant, betaler du prisforskellen. Dog kan vi søge om tilskud til prisforskellen (Forhøjet tilskud) hvis du har dokumenteret allergi over for et hjælpestof eller der mangler delekærv. Flere lægehuse opkræver gebyr for disse ansøgninger, men vi gør det gratis, hvis det sker i forbindelse med en normal konsultation. Se en oversigt over enkelttilskud på linket her.
Terminaltilskud
Terminalt syge patienter, der opholder sig i eget hjem eller på hospice, kan få 100 % medicintilskud i op til ét år. På sygehuset dækkes medicinudgifter allerede.
Overblik
Du kan se en oversigt over tilskudsbevillinger på www.fmk-online.dk, hvor du også kan finde din aktuelle tilskudssaldo (CTR-saldo).
Skemaer
Nedenfor kan du hente forskellige skemaer til forberedelse inden opfølgende konsultation: